En bil er som regel en af de store poster på privat budgettet, og det kan være en god idé at lægge et budget inden du vælger bil.
Du kan også bruge disse tommelfingerregler:
– En bil der var dyr at holde fra ny er også dyr som brugt
– Det koster mindst 2000,- kr/md. for en lille gammel bil,
– og op til 5000,- kr/md. for en nyere stor bil i mellemklassen, når alt er talt med.
Poster i et realistisk budget
De vigtigste poster der skal med i et budget for en brugt bil er:
- Brændstofforbrug
- Vedligeholdelse
- Forsikring
- Vægtafgift/grøn afgift
- Værditab
- Finansiering/afdrag
- Brændstofforbrug
Forbruget er let at regne ud, hvis du ved hvor mange kilometer du kører pr år eller måned, og hvor langt bilen kører pr liter. Sådan: km/km pr liter x pris pr liter, eller eks.: 20.000 / 13,4 * 10,42 kr = 15.550,- kr pr år
Forsikring
Prisen på forsikring er meget afhængig af hvem man er og hvilken bil der skal forsikres. Få fx tilbud fra forsikringsluppen.dk for at udregne en pris. Se afsnittet om bilforsikring.
Vedligeholdelse
En vigtig post på budgettet som varierer meget afhængigt af bilens alder og stand. Hvis du regner med mellem 0,30 kr./km. for en lille bil i god stand og 0,60 kr./km. for en stor dyr bil i mindre god stand, så rammer du nok ikke helt forkert.
Vægtafgift/grøn afgift
Vægtafgift skal betales af alle biler fra før 1997. Herefter blev der indført en grøn afgift i stedet for, som er afhængig af hvor langt bilen kører pr. liter benzin/diesel. Afgiften ligger for de fleste bilers mellem 1000,- og 4000,- kr. pr år. Se mere på www.hvorlangtpaaliteren.dk
Værditab
Dette kan være én af de helt store poster på budgettet, især ved nyere biler. Når bilerne bliver ældre bliver det årlige værditab som regel også mindre – men udgør stadig en stor del af bilens værdi. Og så er der selvfølgelig nogle biler med et godt ry, som holder værdien bedre end andre. Men regn med, at de fleste biler taber mellem 20 og 30% af værdien pr. år. Det lyder af meget, men plejer at holde meget godt stik!
Finansiering/renter
Den sidste væsentlige post på budgettet er renterne af finansieringen – med mindre du betaler bilen kontant, fx af en opsparing. Renterne på billån kan variere en del, bl.a. afhængigt af hvor stor en udbetaling du kan lægge. For langt de fleste udlånere gælder, at du skal lægge mindst 20% af bilens pris i udbetaling – ellers bliver renten meget høj.
Hvis du har til udbetalingen, kan du gå i gang med indhente tilbud, og der er flere muligheder: i banken, hos forhandleren (en del forhandlere formidler lån hos finansieringsselskaber) eller du kan selv ansøge hos finansieringsselskaberne. Nogle af disse har specialiseret sig i billige billån. Se muligheder for billån her.
Hvis du ikke har til udbetalingen, kan du tage et alm. forbrugslån på fx 10-30.000, inden du ansøger om det fulde lån. Det er normalt lidt dyrere end et almindelige billån, men du får en lavere rente på billånet, og hvis du sørger for at betale forbrugslånet hurtigt ud, er udgiften ikke ret stor. Disse lån kan du få meget hurtigt – og så er du klar til at handle, når den rigtige bil pludselig er til salg til den rigtige pris! Se muligheder for lån til udbetaling